Dressur clinic


Afholdes fredag d. 30. og lørdag d. 31. Oktober 2020
Det er med stor fornøjelse, at Egelund inviterer til en weekend i dressurens tegn med DM-vinder og EM-dressurdommer Kristoffer Olesen.

» Information


- Der afholdes dressur clinic over to dage. Om fredagen rider man et program for Kristoffer, som man gerne vil have noget feedback på, og om lørdagen får man dressurundervisning af Kristoffer.
- Alle deltagende heste får 5% i dressur. Hvis man laver en pasning til den ene af de to dage, får hesten ydeligere 4% i dressur.
- Der må gerne passes til begge dage, men bonus procenterne i dressur gives kun én gang.
- Eftersom vi ikke har programmer på Equize, må man ved tilmelding gerne nævne et par øvelser, man fremviser om fredagen.
- Hvis der er noget, man særligt gerne vil have feedback på om lørdagen, må man også gerne skrive det ved tilmelding.
- Der sættes en time af per equipage, så der er god tid til feedback og til at fortælle Kristoffer om, hvad man ønsker at arbejde med. Man møder derfor også op ikke-opvarmet, så Kristoffer er med allerede fra opvarmningen.
- Man kan deltage med flere heste - tidsplanen tilrettelægges, så man har tid til at sadle en ny hest op.
- Alle heste er velkomne, så der er ingen begrænsning på alderen ligesom med normale stævner.
- Arrangementet giver ingen point til ranglisten, men der gives feedback og kritik for både fredag og lørdag.
- Prisen for at deltage er 1.000 wkr. pr. equipage.

Tidsplan for fredag


15.00-18.00: De første tre ryttere rider program.
18.00-19.00: Aftensmad. Der serveres buffet.
19.00-?: De sidste ryttere rider program.

Tidsplan for lørdag


9.00-10.00: Der serveres rundstykker og morgenmad.
10.00-13.00: De første tre ryttere får undervisning.
13.00-14.00: Frokostpause.
14.00-? De sidste ryttere får undervisning.

Feedback fredag


Lady Nova & Emma Skovgaard
Hun har en god forståelse for kandaren, og de to bids funktion. Hun mangler endnu lidt styrke i sine programmer, og hun skal være hurtigere til at svare for dine hjælpere. Hun laver dog nogle meget imponerende øgninger, og hun er stærk i changementerne.

Vanilla Sky & Alexandra Hoffmann
Sikke en fin lille hoppe! Selvom hun ikke er helt tryg i ridehuset, så gør hun sit bedste. Du er god til at få opmuntret hende, og hun vokser med rosen. Hun er lidt slingrende i sine skrå igennem og op ad midterlinjen, men hun bøjer flot af i volterne og på slangegangene.

Happy Little Drummer & Emma Skovgaard
Lækker hingst med dejlige gangarter - han må være en drøm at sidde på. Jeres tilbagetrædninger er rigtig flotte; han slår lidt fra til sidst, fordi det bliver svært, men bliv ved med at støtte ham med benene - så skal de sidste par skridt nok komme.

Vildrose & Freja Walsh
Hold da op, hvor er I et godt makkerpar! Du har en hoppe, der giver alt for dig, og det skal du virkelig sætte pris på. Flotte schenkelvigninger og versader. Hun er god til sine øgninger - giv den gerne lidt mere gas. Det kommer til at give lidt flere procenter på stævnebanerne.

Undervisning lørdag


Vildrose & Freja Walsh
Der er et tydeligt stærk bånd mellem jer. Hun er glad for dig, og du er glad for hende. Hun har nogle dejlige gangarter, men hold hende fremme - når hun er så stor, så kan du godt skrue lidt op for tempoet i øgningerne. Vi har leget med schenkelvigninger skråt igennem i trav, hvor vi også har øvet zigzag schenkelvigner - hvor du skifter retning midt i øvelsen. Det er en rigtig god måde at få samlet hende på og få hendes opmærksomhed, så arbejd endelig videre med det.

Lady Nova & Emma Skovgaard
Dejlig, lille hoppe, som syner større på dressurbanen. Hun har tydeligvis stor tillid til dig, og hun prøver altid at gøre, hvad hun tror, at du gerne vil. Vi har arbejdet med at få hende samlet godt i passagen, og hun gør det rigtig godt med god brug af sin overline.

Vanilla Sky & Alexandra Hoffmann
Hun bliver rigtig fin, når hun får lidt mere selvtillid, tillid og styrke. Vi har leget lidt med sidebevægelser, og det er rigtig godt for hende! Hun vil så gerne og kommer endda til at gå lidt for meget sidelæns. Få hende drevet frem, så skal det nok blive rigtig godt.

Happy Little Drummer & Emma Skovgaard
Det kribler i mig efter selv at sidde på ryggen af ham. Han ligner en hest, som bare er en fornøjelse at ride - selvom jeg sagtens kan se, at han kommer med et buk i ny og næ. Du skal sørge for at holde ham beskæftet; læg flere øvelser ind, så han ikke har tid til at finde på ballade.

By Equize.dk - 2015-2022 | Tilbage | Til toppen |